Efter den noget mislykkede ‘X-men: The Last Stand‘ forsøger bagmændene sig nu med en prequel. Måske inspireret af den succesfulde prequel til ‘Star Trek‘. Under alle omstændigheder skal vi tilbage i tiden. Til en tid hvor Charles Xavier og Eric Lehnsheer i fællesskab prøver at finde den rette vej for verdens mutanter. Når de altså først har fundet dem.
At placere Sherlock Holmes i vores nutid er jo nærmest helt vanvittigt. Sherlock Holmes skal være omgivet af gul londontåge, droscher, piberøg og være iklædt kappe, deerstalker hat og forstørrelsesglas. Hvis de ting fjernes, så fjerner man også rygraden i Conan Doyles historier om verdens største detektiv. Skulle man tro. Ikke desto mindre har BBC med serien ‘Sherlock‘ flyttet Sherlock Holmes ind i vores nutid med alt hvad det indebærer af moderne bekvemmeligheder, og det fungerer faktisk.
Sherlock generer DI Lestrade med en sms. Foto: http://iheartsubtitles.wordpress.com.
Sherlock Holmes er faktisk flyttet ind i nutiden på to planer. Der er den historietekniske, hvor vores helt snuser rundt i dagens London og bruger en taxa, rappe fødder eller byens tage til at komme rundt. Han bruger også også hjemmevant moderne værktøjer såsom sms, gps og computere. På samme måde er Watson også moderniseret: Han er traumatiseret krigslæge fra Afghanistan og bliver opfordret til at blogge for at få bearbejdet sine oplevelser og derved konfrontere sin psykiske smerte. Det giver vist sig selv, hvilke oplevelser, der havner på den blog. De to figurer er i øvrigt og så blevet mere uformelle, idet de kalder hinanden ved deres fornavne: Sherlock og John.
Journalisterne får simultant Sherlocks mening om politiets redegørelse. http://iheartsubtitles.wordpress.com-
Serien er også flyttet ind i nutiden rent teknisk. På bedste CSI-vis analyserer Holmes gerningsstedet, men publikum får at vide, hvad han ser via tekstbeskeder på skærmen. Det betyder heldigvis ikke, at vi snydes for hans indiskutable udlægning af, hvad der er sket, men vi får visualiseret, hvad han observerer. Sms’er har også fået en aktiv rolle i serien. Holmes bruger dem både til at genere politiet, pressen og Watson. Sms’erne bliver også visualiseret på en opfindsom måde. Normalt vil kameraet vise beskeden i telefonens skærm. I ‘Sherlock’ toner teksten frem på skærmen. På den måde forstyrres scenen mindre, og der kan fokuseres på skuespillerne og deres reaktion på beskeden. Det synes jeg fungerer rigtigt godt, og jeg er sikker på, at andre ville tage teknikken til sig.
Watson må også finde sig i at blive sms-stalket. http://iheartsubtitles.wordpress.com.
Konklusionen er, at jeg er helt vild med ‘Sherlock’. Og jeg er ellers også vild med de serier Grenada Television lavede i firserne med Jeremy Brett som Holmes. De var helt tro mod historierne, kronologien og derfor, naturligvis, rigtig gode. Alligevel rammer ‘Sherlock’ ånden og nerven i Conan Doyles forlæg så godt, at det er umuligt ikke at tage den moderne Sherlock Holmes til sig. Hvis ellers manuskriptet er i orden, så er Holmes, hans metoder og hans stil noget der holder. Rammerne er i den forbindelse underordnede. Elementært!
Star Trek er serien (både film og tv), der aldrig slutter. Heldigvis for det. I de sidste mange år har der dog været en del stardates mellem de gode Star Trek eventyr. Serien ‘Enterprise‘ var et frisk pust, da den var en prolog til den oprindelige serie. Skibet, besætningen og det var mindre sofistikeret, og var på den måde en kontrast til ‘The Next Generation‘, som var en klar opgradering af den oprindelige serie. ‘Enterprise’ blev dog aldrig den succes, som alle havde håbet på. På filmsiden er den oprindelige besætning blevet afløst af næste generation i filmen ‘Generations‘ og der er blevet lavet tre yderligere film med Picard og hans folk. Uanset om det var det ene eller andet crew, så blev filmserien nærmest kun blev holdt i live af skuespillerne, som ofte også instruerede filmene. Både team Kirk og team Picard havde nok gejsten, men tiden var løbet fra dem. Der skulle ske noget nyt.
Overraskende nok, så var det ingen ringene end J. J. Abrams, der skulle vise vejen. I serien ‘Alias’ genopfandt han den tempofyldte musikvideostil, som Michael Mann brugte i ‘Miami Vice’ og serien ‘Lost’ er helt unik. Med andre ord virker han som det helt rigtige valg til at genoplive Star Trek – selvom det er meget farligt territorium at bevæge sig ud på. Lykkedes det det så? Ja, det er gør det faktisk. Sammen med manuskriptforfatterne Roberto Orci og Alex Kurtzman fortæller han historien om Kirk, Spock og de andre fra deres tid i akademiet til de havner på Enterprise. Men samtidigt har de været så sindrige at lave en tidssløjfe, så historien genfortælles, men ikke den historie vi allerede kender. Det er genialt.
Det er selvfølgelig en utaknemmelig opgave at besætte rollerne i sådan en relancering af Star Trek. Det er dog lykkedes udmærket. Særligt Spock bliver leveret meget overbevisende af Zachary Quinto. Zoë Saldana spiller Uhura og det er da glædeligt, men ikke overraskende. Til gengæld er Karl Urban som McCoy et pudsigt og rigtig godt valg. Det er faktisk kun Chris Pine som Kirk, der irriterer mig lidt, men spørgsmålet er om det ikke er en kvalitet ved netop den rolle. Den unge Kirk skal jo være en oprører og ualmindeligt øretæveindbydende og det gør Chris Pine udmærket.
Star Trek er klar til at udforske nye grænser og jeg glæder mig ret meget til at se de næste film med den nye besætning.
Min Htc Desire.
Jeg har aldrig været specielt interesseret i at få en iPhone eller en anden smartphone, men sidste sommer (2009) kunne jeg godt se, at det begyndte at ske en ændring på markedet. HTC Magic og HTC Hero dukkede op. De brugte Googles styresystem Android, og eftersom jeg har bidt hovedet af al skam, og bruger alt, hvad Google har at tilbyde, så var det jo ekstra tillokkende. Derudover så det ud til at de nye mobiler var ved at nærme sig det, der medierne blev kaldt en “iPhone-dræber”. Altså et alternativ, der kunne måle sig med en iPhone og ikke bare var en dårlig kopi.
Så jeg begyndte jeg at holde øje med, hvornår den helt rigtige telefon dukkede op. Første kandidat var Googles egen Nexus One. Det lå jo lige for, at det var den, det skulle være. Desværre var det ikke meningen, at den skulle komme til salg i Danmark. Det viste sig dog, at det ikke var en katastrofe. HTC, som producerer Nexus One, er ikke tabt bag en vogn, så de lavede en telefon næsten magen til, som de solgte som deres egen og kaldte ‘Desire’. Så det blev derfor en HTC Desire, der blev min nye smartphone.
Den må siges at leve op til alle forventningerne. Jeg gik fra en Nokia 6300, der er rigtig lækker og praktisk. Den kan i teorien kan gå på nettet og har kalenderfunktion mv. Men det er ikke det samme som en smartphone. Slet ikke. En smartphone opfører sig i meget højere grad som en pc. Den vil helst finde en wifi-adgang og kan den ikke det, så bruger den 3g. Den har en skærm, der gør at du rent faktisk kan bruge browser, kalender- og mailfunktion mv. til noget. Og så er der applikationerne, også kaldet apps. Masser af apps. Og de kan faktisk bruges til noget. Det er en uoverskulig verden af muligheder, der åbner sig der. Men hovedsagligt bruger jeg min adgang til Gmail og mine Facebook og Twitter apps. Og så blev Google Navigation brugt i stor stil på vores bilferie i Jylland.
Jeg er normalt ikke den store gadget freak, men jeg må indrømme, at jeg rigtig glad for min smartphone, og går aldrig tilbage til en almindelig telefon igen. En smartphone er bare smartere.
Wikipedia.org er den nettjeneste der vil ændre verden. Hvis man skal pege på lige netop én. Det er der flere grunde til. Den mest oplagte er jo, at Wikipedia et online-leksikon og at alle leksika er fede. Derudover er Wikipedia som leksikon et fremragende et af slagsen. Desværre er det jo ikke en garanti for at være bæredygtig på nettet. Hvis der ikke kommer penge i kassen, så må tjenesten lade livet. Måden at få penge i kassen er typisk enten via decideret betaling for tjenesten eller ved at bruge (irriterende) reklamer. Det er ikke altid vellykket.
Derfor er det glædeligt, at Wikipedia har formået at vise, hvor langt man kan komme med donationer. Helt frivillige donationer fra helt almindelige personer, som synes, at Wikipedia er værd at støtte. Det bemærkelsesværdige er, at det er mange små donationer, der driver værket, og ikke en håndfuld klækkelige firmadonationer. Donationerne til Wikipedia er typisk på et par hundrede kroner. Og det giver altså mange penge, når det lægges sammen. Wikipedia koster ca. 5 mio. $ om året at drive, og det har de, indtil videre, kunnet hente hjem med donationer.
Det jeg holder meget af ved hele den model, er tanken om at flere løfter i flok. Og det gælder hele vejen rundt for Wikipedia. Artiklerne skrives og vedligeholdes af frivillige. Driften finansieres af frivillige. Og det overordnede mål er at give det tilbage til alle helt frivilligt. Det bagvedliggende tanke er at information er en menneskeret, og derfor skal den være gratis. Og her vender vi tilbage til min påstand om, at Wikipedia vil ændre verden. Viden er magt og Wikipedia generer viden og spreder den, og derfor vil magten fordeles ud til alle. Det kan jeg godt lide, og jeg har da også doneret et bidrag til Wikipedia.
Kristines telefon med sin lanyard.
Lommer eksisterer stort set ikke i kvindetøj. Derfor har de alt i deres taske. I bunden af deres taske. Min kære kone Kristine er ingen undtagelse, og jeg var pænt træt af, at hendes mobiltelefon altid befandt sig i hendes taske. For det første, fordi hun ikke kan høre den ringer. For det andet, fordi den forlængst har slået telefonsvareren til, inden hun får den fisket frem. Meget irriterende sidst på eftermiddagen, hvor en mobiltelefon ellers kan være rigtig praktisk, når børnehentning, indkøb og andre kriser skal koordineres.
Derfor gik jeg på jagt efter en mobiltelefonsnor, så hun kunne have sin mobil om halsen. Det var ud fra devisen: hvis det fungerer for teenagepiger, så fungerer det nok også for Kristine.
Den var faktisk ikke så let at finde, da de fleste er ret grimme eller har påtrykt et eller andet firmanavn. Jeg vidste den skulle være ret neutral, hvis den skulle blive accepteret. Jeg vidste heller ikke, hvad sådan en hed, men gættede på ‘keyhanger’. Det er ikke helt forkert, men faktisk hedder sådan en en snor en ‘lanyard‘. Så lærte jeg noget nyt og Kristine bruger faktisk sin lanyard en gang imellem.