Hvorfor skal det være så svært at komme i gang? I øjeblikket laver jeg en del overspringshandlinger (såsom at skrive i min blog), fordi jeg skal sætte min stue i stand. Problemet er ikke selve arbejdet med at rive tapet af, grunde vægge, nyt tapet på, male og alt det der. Det er mere, at man skal have alting ud af stuen, leve uden sin stue, mens det står på og selvfølgelig besværet med at gøre rent og sætte det hele på plads igen. Men hovedsagligt er det det med at leve uden sin stue. Selvfølgelig er det lækkert, når det er færdigt, men det kan jo tage sin tid og det er er i min stue jeg slapper af. F.eks. når jeg har lavet gør-det-selv arbejde hele dagen. Det er et dilemma eller et paradoks, om du vil. Undvære stuen for at få en federe stue, men ikke ville undvære stue mens den bliver gjort federe. Det er vist en klassisk problemstilling i gør-det-selv arbejde.
Årsarkiv: 2006
Another WordPress blog
[photopress:epn_net.jpg,full,alignright]
Jeg er åbenbart blevet helt bidt af at installere WordPress. Nu fik jeg lavet et WordPress websted til min andelsforening. Jeg har længe ønsket, at foreningen fik et lidt mere tidssvarende side. I hvert fald har jeg ønkset, at den blev hosted et sted med PHP/MySQL mulighed. Det tilbyder foreningens udbyder ikke. Det giver nogle muligheder for at lave et bedre forum, samt et galleri forum. Det må blive næste skridt.
Lick it up
[photopress:lick_it_up.jpg,full,alignright]
En gang i mellem må jeg bare høre en klassiker. I dag blev det “Lick it up” med KISS. Albummet er mest kendt for, at det var det første med bandet uden deres velkendte masker. Alene det boostede salgstallene en del. Gutterne har altid haft næse for, hvordan de kunne give karrieren et skub og samtidig tjene en bedre skilling. Albummet er dog ikke uden evner. Foruden titelnummeret er de fleste numre gedigne rockklassikere. Der er den melankolske “A Million to One”, den rap-agtige “All Hells Breaking Loose”, samt et typisk Gene Simmons nummer “Fits Like a Glove”. Kender man Gene (og hans tekster) giver det sig selv, hvad det er der “fitter” hvor og hvad sangen i øvrigt handler om.
Curriculum Vitae
En af livets mere underlige fakta er, at skomageren sandsynligvis går i de dårligste sko. På samme måde er mit CV først kommet på nettet nu. På mit eget websted vel at mærke. Der skulle gå ti år fra mit første blink-tag på en prøvehjemmeside til jeg fik lavet mig noget, jeg er tilfreds med og fik mit cv online.
Under the Iron Sea
[photopress:under_iron_sea.jpg,full,alignright]
Jeg har set meget frem til dette album, da jeg synes Keane’s første album var ret godt. Umådelig godt faktisk. Melodierne var lige i skabet og musikken bestod kun af klaver og trommer, samt Tom Chaplins fremragende vokal. Disse enkle klare melodier var og er rene ørehængere. Det nye album er jeg lidt i tvivl om. Har hørt det et par gange og det der slår mig som det første er, at lydbilledet er blevet mere svulstigt. Mere Cold Play-agtigt. Det er ærgerligt for det er netop dette, der gør Cold Play uudholdelig at høre på. Men lad os nu se. Første single “Is it Any Wonder” har heftigt guitar, men er svær ikke at synge med på alligevel. Det samme gælder et nummer som “Crystal Ball”, der dog også er for overproduceret i mine ører, men stadig hørbar.
Jeg giver albummet lidt mere airplay og ser om det ikke sætter sig alligevel.
Shuttle
WordPress teamet arbejder på, at gøre admindelen af WordPress mere lækker og strømlinet. For min skyld behøver de ikke gøre noget. Jeg synes faktisk admindelen er ganske pæn og overskuelig. Alligevel kommer min tunge uværgeligt til at hænge en smule ud af munden, når jeg ser de første designudkast.
Bedøm selv:
Glæder mig til at se det implementeret.