Alphabeat

Jeg kunne lide Alphabeat fra første færd, da jeg så dem lukke festen med et brag ved uddelingen af Boogie Prisen i 2008. Her var et band med den rette lyd, entusiasme, performance og spilleglæde. I hvert fald efter mit hovede. Stor var min glæde, da jeg opdagede, at hele deres album var mere fra samme skuffe. Ingen tvivl om, at de kunne slå igennem på verdensplan, hvilket yderligere blev forstærket af, at de fik tildelt både priser og høje hitlisteplaceringer. Hele bandet flyttede da også til London for at arbejde på deres internationale gennembrud.

Men ak, her går det galt. I mine øjne skal der ikke ændres noget som helst ved Alphabeat. Hele pakken af band, musik, sange og deres hele ungdommelige glæde og optræden er i orden. De skulle bare eksponeres til resten af verdenen. Bevares, deres videoer kunne være bedre, men det er en del af deres charme. Musikken er god, iørefaldende og glad og har en friskhed og en sprødhed, hvor man rent faktisk kan høre, det er et band, der spiller. Det er noget jeg i den grad savner i moderne popmusik, hvor alting lyder ens, og som det er lavet den samme håndfuld personer. Det hele svæbt ind i et overproduceret fløjlstæppe af blød vellyd uden nogen kanter overhovedet.

Lige præcis det, synes jeg er sket med Alphabeats sang ‘Boyfriend’. Om det er Alphabets eget valg eller en eller anden smart producerer, der står bag, men jeg tror det sidste. Sikkert med en eller anden begrundelse om, at lyden skal være “international”. Hvorfor kunne man spørge? Originalen har en tydelig melodi og sang og lyder som Alphabeat nu engang skal lyde i mine ører.

Bedøm selv. Her er begge udgaver. Det kan være, at man skal lyde som den sidste ude i den store verden, men jeg foretrækker klart den første. Lyd eller ej, så vil det dog ikke forhindre mig i at være glødende Alphabeat-fan.

Alphabeat ‘Boyfriend’ – original

Alphabeat ‘Boyfriend’ – ny udgave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *