Den utrolige historie om Kavalier og Clay

Med udgangspunkt i tegneserierne og pulpmagasinerne i tredivernes USA har Michael Chabon begået værk, som godt kan falde ind i kategorien ‘Den Store Amerikanske Roman’. Han fik da også  Pulitzer-prisen (fiction) for den i 2001.

Men hvad er det for en roman? Hvordan kan man skrive om tegneserier og ende med at få Pulitzer-prisen? Hvad er det, der er lykkedes så godt for Michael Chabon (som i øvrigt udtales Shea som i stadium og Bon som i Jovi). Først og fremmest skriver han blændende godt. Hver eneste linje er en fornøjelse at læse. Og så er tegneserier jo verdens bedste emne at skrive om. I hvert fald, hvis du sprøger mig.

New York, New York
En anden væsentlig kvalitet ved romanen er beskrivelsen af hele New York-atmosfæren i 30’erne, så du næsten kan smage og dufte byen. Både på gaden, men også i de dårligt belyste, indelukkede kontorer, hvor de to jødiske fætre Joseph Kavalier og Samuel Klayman starter deres tegneserieprojekt. Da de senere får succes ender de i nogle større og flottere kontorer. Naturligvis i Empire State Building, hvor alle med succes endte dengang. Beskrivelsen af kulturlivet er også underfundigt, som da de bliver venner med Longmand Harkoo og dennes datter Rosa, der bliver uløseligt viklet ind i deres liv. Første gang de mødes er til et selskab, hvor selveste Salvador Dali næsten kvæler sig selv i en dykkerdragt. Heldigvis er Joe udbryderkonge og får med sin schweizerkniv åbnet hjelmen på dragten i sidste øjeblik.

The Golden Age
Men der er meget mere i historien end det. Chabon har fyldt romanen med referencer til forskellige tegneserieskabere og hændelser i perioden. Tag bare romanens tidslinje, der svarer til det, der kaldes The Golden Age Of Comic Books, det vil sige fra skabelsen af Superman i 1938 til Kefauver-høringerne i 1953, der omhandlede tegneseriers ‘skadelige indflydelse på ungdommen’.

Eskapisten
De to hovedpersoner bruger derudover (ubevidst?) sig selv, som inspiration til de figurer, de opfinder. På den måde bliver Kavalier og Clay faktisk selv tegneseriefigurer. Den første, og mest populære figur de opfinder, er Eskapisten. Eskapisten bliver beskrevet som ‘undvigelsens mester, tyranniets fjende og frihedens forkæmper’. Hans virkelige navn er Tom Mayflower. Han er krøbling, men får af sin døende onkel, der er udbryderkonge, en gylden nøgle, samt et kostume. Han bliver bedt om at overtage onklens betroede hverv, som er at befri de undertrykte. Onklen er i tidernes morgen blevet hyret af det mystiske selskab ‘Den Gyldne Nøgles Forbund’. Med dragten og nøglen forsvinder Toms handicap, og han bliver udbryderkonge og opfylder onklens ønske om at fortsætte kampen.

I kamp mod nazisterne
Eskapistens hovedfjende er den onde sammenslutning ‘Jernlænken’, men han bekæmper naturligvis også nazister. Naturligvis, fordi Joe er flygtet fra nazismen, har efterladt sin familie i Europa, og han bruger derfor siderne i deres tegneserie til at give sit eget bidrag i kampen mod nazismen. Man kan sige, at han flygter ind i stregerne i forsøget på at kæmpe og samtidig glemme, hvad han har efterladt. Derudover er Joe, som nævnt, uddannet udbryderkonge. Det samme er i øvrigt tegneserietegneren Jim Steranko. For Sam består flugten via Eskapisten i at undslippe sin polioramte krop, samt sin homoseksualitet. Det er ikke tilfældigt, at Chabon har valgt, at den ene af de to er homoseksuel. Moralens vogtere altid har kunnet få rigtig meget ud af det faktum, at de fleste superhelte har en ung dreng, som makker. Eksempelvis Batman og Robin.

Kan du flygte fra dig selv?
På en måde bliver romanens store spørgsmål: kan man flygte fra sig selv. Svaret er, at det kan man ikke. Joe kan ikke udslette nazismen gennem en tegneserie. Han kan ikke engang gøre det, selvom han melder sig til flåden. Det er heller ikke meningen. Tegneserier handler om håb og drømme. Sam kan heller ikke undslippe sin krop og sin seksualitet, selvom han gifter sig med Rosa.

Jødernes golem
Et andet tema i romanen er, at tegneserierne ofte blev skabt af jøder. Supermans skabere Jerry Siegel og Joe Shuster var jøder og lod sig inspirere af jødernes golem, da de skabte manden af stål. Joes flugt fra Prag til USA involverer faktisk Prags golem og Joe tænker også på denne, da han skal tegne/forme Eskapisten. En tematik som Chabon også leger med i navnet Klayman (lermand). Derudover er der jo det faktum, at jøder blev nægtet ‘de rigtige’ tegnejobs i reklamebureauerne, hvorfor de vendte sig mod de underlødige tegneserier i stedet. Det kan eftertiden kun være glad for, i mine øjne.

Til sidst skal det nævnes at den danske oversættelse har sine svagheder. Jeg synes godt man kan forlange, at oversætteren skeler lidt til det emne han oversætter, eller taler med en ekspert. Tag bare den danske titel. Der er en stor tradition for superlativer i tegneserier. Og de knytter sig til bestemte figurer som i ‘The Amazing Spider-Man’, ‘The Incredible Hulk’. Og de har faktisk traditionelle danske modstykker ‘Den Forbløffende Edderkop’ og  ‘Den Utrolige Hulk’ og derfor burde titlen på romanen være ‘Den forbløffende historie om Kavalier og Clay’. En detalje, måske, men en vigtig detalje i mine øjne. Og ‘Den utrolige historie om Kavalier og Clay‘ er om noget en roman om detaljer. Vigtige detaljer i tegneseriernes historie før, nu og i fremtiden.

Hvis du vil læse mere om denne fantastiske roman, så vil jeg anbefale Kent Damgaards anmeldelse på tegneseriesiden.

2 tanker om “Den utrolige historie om Kavalier og Clay”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.