Curriculum Vitae

Jeg er 44 år gammel og cand. comm. fra RUC med en videreuddannelse i Personaleudvikling. Jeg bor på Vesterbro med min hustru Kristine, vores datter Elisabeth, vores søn Tristan og vores katte Bella og Ronja. Jeg er kendt for et stort engagement og opfindsomhed og for at være hjælpsom. Jeg arbejder fint under pres og bevarer alligevel overblikket. Derudover er jeg god til at lytte og jeg er tålmodig, når jeg hjælper eller underviser andre. Jeg er amerikaner af fødsel, og engelsk er derfor mit andet modersmål.

Resumé
I øjeblikket arbejder jeg som kommunikationsansvarlig i Kulturanstalten. Hvor jeg hovedsagligt arbejder i Vesterbro Kulturhus. Jeg har arbejdet som informationsmedarbejder på Hillerød Rådhus, hvor jeg var ansvarlig for borgerservice på kommunens hjemmeside.

Nøgleordene for min hidtidige karriere har været brugen af digitale medier i teori og praksis og god formidling. Jeg interesserer mig for spørgsmålet om, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan tingene kan gøres bedre og mere brugervenlige. Derfor har jeg et godt kendskab til de tekniske muligheder og implementeringen af dem. Samtidig har jeg haft rollen som superbruger, hvorfor jeg selv skulle anvende og kritisere de ting, jeg havde sat i gang.

En god praktiker kommer dog ikke uden om at beherske de klassiske kommunikationsredskaber, hvorfor jeg besidder masser af sproglig snilde og bruger denne, når jeg skriver artikler, manualer, oversættelser og meget andet. Derudover laver jeg redaktørarbejde og skriver på et par websteder.

Jeg har meget projekterfaring, da jeg er RUC-uddannet, samt og medarbejder- og organisations-forståelse, da jeg har videreuddannet mig i Human Resources Management.

Mine kompetencer er følgende:

Skrift og billede
• Udarbejdelse af artikler
• Redigering af andres artikler
• Billedbehandling til web og tryk
• DTP arbejde i Quark Express og Pagemaker/InDesign

Webdesign
• Editorer: Bruger af Dream Weaver og kendskab til Frontpage
• Almindelig HTML-redigering
• Billedoptimering til web
• Databasestyret Content Management
(ekspert i WordPress)
• Layout med Cascading Style Sheets

Projektarbejde
• Planlægning og kontakt til leverandører
• Analyse og strukturering af den konkrete opgave
• Mødestyring og referater
• Implementering, afslutning og opfølgning

Brugersupport
• Opsætning af software
• Hjælp med korrekt opsætning af mail
• Tekstbehandling generelt
• Tekstbehandling Word
• Skriftlige guides


Erhvervserfaring

08/2004 –
Kulturanstalten (tidl. Kultur Vesterbro)

• Kommunikationsansvarlig
• Skrivning af referater
• Forefaldende it-arbejde
• Ansvarshavende på alle kulturanstaltens digitale platforme

03/2001 –
www.MandeZonen.dk – mandeportal på internet

• Var med til at starte portalen op og vælge PHPnuke som CMS
• Chefredaktør på webportalen
• Koordinerer skribenter og samarbejdspartnere
• Ansvarlig for indhold og den sproglige form
• Artikelskrivning. Mine artikler kan ses her: http://kortlink.dk/mandezonen/2u79

03/2003
Utopia Print – websted for en trykvirksomhed

• Design og HTML-kodning
• Billedbehandling og valg af billeder
• Udfærdigelse af teksten på webstedet
• Webstedet er at finde på: www.utopiaprint.dk.

01/2003
Sea Of Motion

• Oversættelse fra dansk til engelsk af et interview med Ole Barslund Nielsen, der er kunstneren bag www.seainmotion.com.

10/2002 – 12/2002
Tiscali A/S

• Vikararbejde i afdelingen for domæner og webhoteller
• Registrering af opsigelser
• Arbejdede med kundedata i Siebel
• Fakturerede kunder med Oracle

12/1999 – 03/2000
Informationskontoret i Hillerød Kommune

• Internet- og intranet-ansvarlig i kommunen
• Rådgivning og vejledning af brugerne
• Webmaster på kommunens hjemmeside www.hillerod.dk
• Redaktør og igangsætter på kommunens ugentlige intranetavis
• Kontakten til (lokal)pressen.


Uddannelse og videreuddannelse
10/2001 – 04/2002

Personaleudvikling
• Merkonomkursus på Handelsskolen Ishøj og Taastrup
• Undervisning og eksamen i Personaleudvikling, Organisation og Strategi, samt Arbejdsret
• Bestod eksamen i alle tre fag (eksamen var frivillig)
• Fem uger i praktik hos Eurest A/S som personaleudvikler

04/2001 – 07/2001

Morgendagens informationsmedarbejder
• 14-ugers kursus i journalistik/webjournalistik, kampagneplanlægning, webdesign og DTP
• Skrev pressemeddelelser
• Lavede PR-kampagner
• Fire ugers praktik hos internetudbyderen Arrownet A/S, hvor jeg lavede en informations-strategi for firmaets websted

09/1999

Cand. comm. Roskilde Universitetscenter
• Speciale ”Venue Musikfestival – om at skabe et intranet”.

Andre oplysninger
Bestyrelsesarbejde Bestyrelsenmedlem i syv år i min andelsforening, hvor jeg var IT-ansvarlig og sekretær.

Højere Handelseksamen
Bestod Højere Handelseksamen fra Niels Brock, hvor jeg læste i perioden fra september 1990 til juni 1991.

Studiearbejde
Arbejdede i min studietid som hjemmehjælper og hospitals-medhjælper, hvor jeg høstede værdifulde erfaringer om ansvar og samarbejde på en arbejdsplads.

Sprog
Dansk og engelsk tales og skrives på højt niveau.

IT
Behersker Windows 9x/2000/XP/Vista og programmerne MS Office, PhotoShop, Paint Shop Pro, Front-page, Lotus Notes, Outlook, Dreamweaver.

Referencer fremsendes på anmodning.

2 tanker om “Curriculum Vitae

  1. Du er 43 her, men 42 i din præsentation. Hvor gammel er du, og ville du gerne være yngre, hvis du selv kunne bestemme?

Skriv et svar