Sherlock

At placere Sherlock Holmes i vores nutid er jo nærmest helt vanvittigt. Sherlock Holmes skal være omgivet af gul londontåge, droscher, piberøg og være iklædt kappe, deerstalker hat og forstørrelsesglas. Hvis de ting fjernes, så fjerner man også rygraden i Conan Doyles historier om verdens største detektiv. Skulle man tro. Ikke desto mindre har BBC med serien ‘Sherlock‘ flyttet Sherlock Holmes ind i vores nutid med alt hvad det indebærer af moderne bekvemmeligheder, og det fungerer faktisk.

Sherlock generer DI Lestrade med en sms. Foto: http://iheartsubtitles.wordpress.com.

Sherlock Holmes er faktisk flyttet ind i nutiden på to planer. Der er den historietekniske, hvor vores helt snuser rundt i dagens London og bruger en taxa, rappe fødder eller byens tage til at komme rundt. Han bruger også også hjemmevant moderne værktøjer såsom sms, gps og computere. På samme måde er Watson også moderniseret: Han er traumatiseret krigslæge fra Afghanistan og bliver opfordret til at blogge for at få bearbejdet sine oplevelser og derved konfrontere sin psykiske smerte. Det giver vist sig selv, hvilke oplevelser, der havner på den blog. De to figurer er i øvrigt og så blevet mere uformelle, idet de kalder hinanden ved deres fornavne: Sherlock og John.

Journalisterne får simultant Sherlocks mening om politiets redegørelse. http://iheartsubtitles.wordpress.com-

Serien er også flyttet ind i nutiden rent teknisk. På bedste CSI-vis analyserer Holmes gerningsstedet, men publikum får at vide, hvad han ser via tekstbeskeder på skærmen. Det betyder heldigvis ikke, at vi snydes for hans indiskutable udlægning af, hvad der er sket, men vi får visualiseret, hvad han observerer. Sms’er har også fået en aktiv rolle i serien. Holmes bruger dem både til at genere politiet, pressen og Watson. Sms’erne bliver også visualiseret på en opfindsom måde. Normalt vil kameraet vise beskeden i telefonens skærm. I ‘Sherlock’ toner teksten frem på skærmen. På den måde forstyrres scenen mindre, og der kan fokuseres på skuespillerne og deres reaktion på beskeden. Det synes jeg fungerer rigtigt godt, og jeg er sikker på, at andre ville tage teknikken til sig.

Watson må også finde sig i at blive sms-stalket. http://iheartsubtitles.wordpress.com.

Konklusionen er, at jeg er helt vild med ‘Sherlock’. Og jeg er ellers også vild med de serier Grenada Television lavede i firserne med Jeremy Brett som Holmes. De var helt tro mod historierne, kronologien og derfor, naturligvis, rigtig gode. Alligevel rammer ‘Sherlock’ ånden og nerven i Conan Doyles forlæg så godt, at det er umuligt ikke at tage den moderne Sherlock Holmes til sig. Hvis ellers manuskriptet er i orden, så er Holmes, hans metoder og hans stil noget der holder. Rammerne er i den forbindelse underordnede. Elementært!

6 tanker om “Sherlock

  1. Jeg er helt enig med dig. En person på Twitter anbefalede serien, så det var med en vis skepsis jeg begyndte at se den. Men jeg må indrømme at den er fængende og jeg fik da set alle afsnit, hvor jeg åd det hele råt. Glæder mig til anden sæson efter sommer.

  2. hej
    tænkte også først på AT Det kan man ikke…..Men det kan man i den grad, rigtig spændende og godt lavet, utroligt af magien er flyttet med

  3. friend of yor father , tom gazel , he was help for me . just saw sherlock disc 1 last nite , i see u r also a fan . i have a pic of tom will send soon if u r interested .

  4. Jeg var solgt fra første sæson og kan ikke vente på at der kommer mere.

    Er lige så spændt på, om USA lykkedes med deres moderne adaption i Elementary, hvor Lucy Liu skal spille en kvindelig udgave af Watson. Der har været lidt infight mellem Moffat og skaberen af den amerikanske serie så mange venter i spænding på, om den holder vand (og ikke mindst om de har gjort hjemmearbejdet godt nok i USA, for Moffat har tilføjet ting til sin serie som ikke er oprindelig Sherlock, så han er spændt på, om USA kender ders Sherlock stof godt nok til ikke at kopiere nogle af hans ting med).

    1. Jeg har ikke hørt om ‘Elementary’, men det lyder i hvert fald spændende. Den vil jeg holde øje med. Og ja, det vil være interessant at se, om der stadig vil være noget britisk og noget Sherlock Holmes tilbage.

Skriv et svar