Min Htc Desire.

Jeg har aldrig været specielt interesseret i at få en iPhone eller en anden smartphone, men sidste sommer (2009) kunne jeg godt se, at det begyndte at ske en ændring på markedet. HTC Magic og HTC Hero dukkede op. De brugte Googles styresystem Android, og eftersom jeg  har bidt hovedet af al skam, og bruger alt, hvad Google har at tilbyde, så var det jo ekstra tillokkende. Derudover så det ud til at de nye mobiler var ved at nærme sig det, der medierne blev kaldt en “iPhone-dræber”. Altså et alternativ, der kunne måle sig med en iPhone og ikke bare var en dårlig kopi.

Så jeg begyndte jeg at holde øje med, hvornår den helt rigtige telefon dukkede op. Første kandidat var Googles egen Nexus One. Det lå jo lige for, at det var den, det skulle være. Desværre var det ikke meningen, at den skulle komme til salg i Danmark. Det viste sig dog, at det ikke var en katastrofe. HTC, som producerer Nexus One, er ikke tabt bag en vogn, så de lavede en telefon næsten magen til, som de solgte som deres egen og kaldte ‘Desire’. Så det blev derfor en HTC Desire, der blev min nye smartphone.

Den må siges at leve op til alle forventningerne. Jeg gik fra en Nokia 6300, der er rigtig lækker og praktisk. Den kan i teorien kan gå på nettet og har kalenderfunktion mv. Men det er ikke det samme som en smartphone. Slet ikke. En smartphone opfører sig i meget højere grad som en pc. Den vil helst finde en wifi-adgang og kan den ikke det, så bruger den 3g. Den har en skærm, der gør at du rent faktisk kan bruge browser, kalender- og mailfunktion mv. til noget. Og så er der applikationerne, også kaldet apps. Masser af apps. Og de kan faktisk bruges til noget. Det er en uoverskulig verden af muligheder, der åbner sig der. Men hovedsagligt bruger jeg min adgang til Gmail og mine Facebook og Twitter apps. Og så blev Google Navigation brugt i stor stil på vores bilferie i Jylland.

Jeg er normalt ikke den store gadget freak, men jeg må indrømme, at jeg rigtig glad for min smartphone, og går aldrig tilbage til en almindelig telefon igen. En smartphone er bare smartere.

Wikipedia.org er den nettjeneste der vil ændre verden. Hvis man skal pege på lige netop én. Det er der flere grunde til. Den mest oplagte er jo, at Wikipedia et online-leksikon og at alle leksika er fede. Derudover er Wikipedia som leksikon et fremragende et af slagsen. Desværre er det jo ikke en garanti for at være bæredygtig på nettet. Hvis der ikke kommer penge i kassen, så må tjenesten lade livet. Måden at få penge i kassen er typisk enten via decideret betaling for tjenesten eller ved at bruge (irriterende) reklamer. Det er ikke altid vellykket.

Derfor er det glædeligt, at Wikipedia har formået at vise, hvor langt man kan komme med donationer. Helt frivillige donationer fra helt almindelige personer, som synes, at Wikipedia er værd at støtte. Det bemærkelsesværdige er, at det er mange små donationer, der driver værket, og ikke en håndfuld klækkelige firmadonationer. Donationerne til Wikipedia er typisk på et par hundrede kroner. Og det giver altså mange penge, når det lægges sammen. Wikipedia koster ca. 5 mio. $ om året at drive, og det har de, indtil videre, kunnet hente hjem med donationer.

Det jeg holder meget af ved hele den model, er tanken om at flere løfter i flok. Og det gælder hele vejen rundt for Wikipedia. Artiklerne skrives og vedligeholdes af frivillige. Driften finansieres af frivillige. Og det overordnede mål er at give det tilbage til alle helt frivilligt. Det bagvedliggende tanke er at information er en menneskeret, og derfor skal den være gratis. Og her vender vi tilbage til min påstand om, at Wikipedia vil ændre verden. Viden er magt og Wikipedia generer viden og spreder den, og derfor vil magten fordeles ud til alle. Det kan jeg godt lide, og jeg har da også doneret et bidrag til Wikipedia.

Kristines telefon med sin lanyard.

Lommer eksisterer stort set ikke i kvindetøj. Derfor har de alt i deres taske. I bunden af deres taske. Min kære kone Kristine er ingen undtagelse, og jeg var pænt træt af, at hendes mobiltelefon altid befandt sig i hendes taske. For det første, fordi hun ikke kan høre den ringer. For det andet, fordi den forlængst har slået telefonsvareren til, inden hun får den fisket frem. Meget irriterende sidst på eftermiddagen, hvor en mobiltelefon ellers kan være rigtig praktisk, når børnehentning, indkøb og andre kriser skal koordineres.

Derfor gik jeg på jagt efter en mobiltelefonsnor, så hun kunne have sin mobil om halsen. Det var ud fra devisen: hvis det fungerer for teenagepiger, så fungerer det nok også for Kristine.

Den var faktisk ikke så let at finde, da de fleste er ret grimme eller har påtrykt et eller andet firmanavn. Jeg vidste den skulle være ret neutral, hvis den skulle blive accepteret. Jeg vidste heller ikke, hvad sådan en hed, men gættede på ‘keyhanger’. Det er ikke helt forkert, men faktisk hedder sådan en en snor en ‘lanyard‘. Så lærte jeg noget nyt og Kristine bruger faktisk sin lanyard en gang imellem.

Der tages bestik af green'en. Foto: Carsten Riis.

Jeg skulle med til polterabend for en kammerat og der skal man jo, vanen tro, ud og lave male bonding. Gerne noget med et islæt af sport. Sidste gang var den lersdueskydning og denne gang var det så golf. Hvis man ser bort fra mine oplevelser på minigolfbaner rundt omkring, så var det en ny oplevelse for mig.

Jeg har ofte fået at vide, at det er røvsvært at ramme den lille kugle. Og det var det. Til gengæld behøver du ikke ramme den særligt hårdt, før den flyver ret langt væk. Og den flyver rigtig, rigtig langt væk, hvis du rammer den rent. Det gjorde jeg så ikke særligt tit.

Jeg fik bekræftet, at den rigtige golftøjstil er så usmagelig, at du skal se det for at tro det. På en golfbane finder du midaldrende mænd der, uden at fortrække en mine, trasker rundt på fairway’en i forskellige nuancer af lyserødt. Jeg prøvede at være lidt med med min ternede skjorte og Fjällræv på ryggen.

Triquetra med en indre cirkel.

Jeg interesserer mig en del for symboler, logoer og andre enkle grafiske udtryk. Og som en naturlig forlængelse af forrige indlæg tænkte jeg, at det ville være naturligt at tage fat i et lækkert stykke grafik i form af et symbol. Valget er faldet på Triquetra. Du kender nok symbolet fra serien Charmed/Heksene fra Warren Manor. Det er mest kendt som et hedensk symbol, men bruges også af den kristne kirke til at repræsentere treenigheden.

Læs mere ...→